Det forholder sig sådan at en af Danmaks farligste mand Abdulle var min klasse kammerat,

ven og samtidigt min lille bror siden Første klasse og til 5. Hele den forløb var Abdulle en raske og glade unge mand. I skolen var Abdulle meget respekteret og var super god til at skaber sig forståelse blandt det unge på skolen og samt lærerne i det forskelligere fag elskede ham, fordi han var super intelligent. Mange i skolen havde respekten for ham, idet han var en dygtigt elev og lærerne valgte ham som den bedste i skolen 1989. 

Som barn pleje vi lege som normale børn gør selvfølgelig og der var mange at lege med. Fodbold, svømning, basket og opgaver var vores dagligdage og da vi så boede et område med masse fritidsaktiviteter, interesser og den størst by i Somalia med masse muligheder. Nogle gange plejer vi også tag til safari tur i indre somaliske landsbyer, skov, dyr, zoologiske have, konferenser og udstillinger rundt omkrig i landet, der var meget at se til, oplev og lære dengang.    

Uden forventning og med chok bryd borgkrigen i Mogadishu ”Somalia” og vi håbede at det ikke ville vare længe, idet vi var fuld i gang med at lære forskellige fag og forberedte vores eksamens opgave færdigt til tiden. Skolen hed Taleh og svar til en ganske normal folkeskole, havde alt det almen klasse fra første til ottende...

Vores håb om fred blev mere håbløst idet borgkrigen bredte sig udover hele landet og vi måtte finde os en vej ud om alt det skyderi og lyden af det heftigere  bomber…. 

Heldigvis vi klarede os uskadt hele familien og kom til nabolandet, hvor vi startede vores rejse mod fred i Vesten . Vi fik så asyl i Danmark 1992 og vi var så glade at kunne finde fred endeligt, fordi det manglede vi som størst del af civilbefolkningen i Somalia dengang 1990´ere. 

 

Vi begyndt at gå på en modtagelses klasse på Kastevejskole, hvor vi sku lære Danske sprog og matematik. Det har været sjov at ha’ Dan, Abdisalan og Christian som lære. 

 

Vi skiftede skole på grund af for mange elver i klassen og derefter kom vi på Stolpedal Skole, der gik vi 2 år på modtagelses klasse. Abdulle blev i denne skole også erkendt for sin kundskab i det forskellig fag og i det social var tingene ganske almen. Danskklasse i forskellige trin F.eks. 7-8-9 klasse. på det tidspunkt gik Abdulle i 7 klasse og jeg gik 8 klasse….

Abdulle var ikke særlig glad for at vi skulle adskilles, idet vi var så vant til at gå i samme klasse fra vores barndomstid. Han følte at lederne på skoleforvaltning havde tilbage holdte ham under vurdering af hans klassegang og vi kom videre i 8 imens, for ingen tog hensyn til hans ønske…. 

Efter 2 år på Stolpedal Skole sammen med Vibeke, Ida og Hassan den Somaliske lærer, afslutter vi forløbet med nogle gode års karakterer, takkede være vores lærer den gang. 

Abdulle blev videre sendt til Vodskov Skole, hvor Han Igen sku gå på 7 klasse anden gang i træk. Dette kunne han ikke accepter og han klagede over til skole-forvaltningen i Aalborg, om hvorfor han sku går om i 7 klasse, men ingen tog hensyn til hans ønske igen. 

På Vodskov skole gik Abdulle i klasse trinene 2x7/8/9/10 klasse. Så på det tidspunkt fik Abdulle dårligt og jeg følte godt at han var påvirket af situationen over den behandling han fik fra de forskellige leder og nogle af faglærerne.  

Mens Abdulle gik på Vodskov skole fik han det dårligt og familien køre ham til sygehuset, lægerne på sygehuset viste ikke hvad han fejlede og kunne ikke bekræfte nogen sygdom på Abdulle.

Lægerne har så undersøgte Abdulle fra top til bund og scannet hele kroppen på ham, og oveni blev der taget HIV-test, men desværre var der intet at tilføje af sygdom.   

Men Så til gengæld i 1997 viste lægerne fra psykiatriske hospital i Aalborg, hvad Abdulle fejlede og hævdede at de godt kan kure Abdulles sygdom. på Psykiatriske afdeling har Abdulle fået forskellige stoffer af lægerne og personalet i alderen 15/16 år som som "Nozinan,Imozop, Cisordinol, Kemadrin og Zyprexa” og efter dette har det viste sig, at Abdulle blev alvorligt påvirket af stofferne og straks bad lægerne om at stoppe, men igen ingen tog hensyn til patienten Abdulle. 

Abdulle siger at han ikke kan tåle Stoffernes symptomer og at det ikke noget for Ham. Abdulle har i 98 sagt at han ikke er psykisk syge, men har ondt i rygen. 

Jeg har så besøgte Abdulle flere gang og jeg kunne tydeligt se at den var gal og at han var” flying up in the sky ” højt op i luften.. Han forklarede mig at han bliver straffet på afdelingen og det medicin han få af lægerne er med til at skade ham for evigt, jeg har så svaret at det ikke passer og han nok skal få det bedre med sin ryg, hvis han lytter på lægerne og deres odre. 

Men Så er der nogle dag hvor man ikke lige nemt glemmer oplevelserne med Abdulle, når han plejer at sige, hvad nogle enkelte læge på afdeling havde planlagt og var ud på. Stod jeg igen og nægtet at tro på ham…. ”det passe ikke Abdulle”, plejer jeg at svare og dagen efter skulle jeg selv opleve det som ikke sku passe.. 

Abdulle havde RET i hvad han forudsagde de forrige dage og jeg følte mig virkelige dum og til dags dato skyldigt i, at ikke få bragte det folk i Retten…

Abdulle var bevidst om hvad han fejlede og ku´ beskrive alt det han følte, men jeg har valgte at stole blind på lægerne og igen håbe at det ikke vil vare længe, men det har viste sig at udstrække sig lige så længe som borgkrigen i Somalia…

I Somalia og resten af verden er der klaner og i det fleste tilfælde forstår klanerne ikke hinandens behov, så nogen gang kan da opstå konflikter, krig og racistiske overfalde på de civile borger. Det samme har og kan også ske her i vores samfund, men bare på en anden måde som f.eks. at fylde unge mennesker med ”Drugs” før de bliver voksen, og anmelde dem for Noget de ikke er bevidst om….

Klandominans ligner raceforskelsbehandling og det kan nemt blev misbrugte hos nogle af klanerne, ligeså meget hos nogle af de mennesker som defineres af deres Racisme, som troen på sin egen races overlegenhed og medfødte Ret til at herske over andre minoritets racer.

Efter jeg har erfaret at Abdulle talte SANDT og det jeg troet ikke passet, viste sig at passe. Har jeg så valgte at meddele og anmelde det til politiet, men igen ligesom Abdulle troede ingen på mig….

 

Spørgsmål

Der er nogle spørgsmål som jeg personligt ikke kunne få fred for i mange år, og savner at få svar på. 

Hvorfor i første omgang giver man Abdulle antipsykotiske stoffer, når der ikke var psykotisk diagnose som sindssyg eller psykisk syg?

Hvorfor blev forældrene og Abdulle ikke konkret informeret om Medicinen?

Noget af det som jeg også savner svar på er, Hvilket Sygdom havde Abdulle? og hvad symptomernes kemiske kendetegn var/er?

Med hvilke grunde kan en læge lyve til patientens forældre og patienten med falske aftaler?

Hvordan kan man påstå at man behandler patienter humane og samtidigt udsatte Abdulle for flere antipsykotiske stoffer i mange år mod hans vilje?

Hvorfor groft overfalde patienten, Mens han har fået stor mængde antipsykotiske stoffer af det så kaldte og lægerne?

Hvorfor har Politiet ikke lavet undersøgelse eller tage imod vores anmeldelser i 2001, om dengang patienten blev slået groft ned på cementgulvet, eller tog en test af patientens blod der flød på gulvet, siden personalet hævdede at Abdulle havde slået?

Er det ansvarligt at tag en påvirket person til retten og der efter dømme den pågæld-ende Til straf og behandling?

Hvordan kan man påstå at patient ikke har godt af sin pårørende.?

Jeg har ikke set abdulle siden 2003 og det skyldes manglende tolorance hos overlægerne på afdelingen samt personalet, der er kommet med en beslutning, som har taget livet af mig. Bennedikte volding og hendes personale har nægtet mig at se Abdulle og jeg har ikke til dags dato set ham... Jeg har prøvet at få overlægerne til at forstå idet at jeg ikke er den syg, men at lægernes afgørelse få en til at reagere voldsom og føler sig undertrykket… ingen har taget hensyn til min følser og forhold til patienten.. I dag må jeg ikke engang kontakte Abdulle og heller ikke få snakket med Abdulle pr. telefon. Det skyldes lægerne og personalernes afgørelse idet det hævdede at Abdulle bliver dårligere af samtal med mig og samt resten af hans søskende …..

Jeg synes at en læge skal forhold sig til sin faglig område og ikke skabe uro  hos patienterne samt deres pårørende..

Abdulle kan ikke snakke i dag og har det forfærdeligt dårlig af det kemiske stoffer som han har fået med tvang af lægerne i årtier, men det vil lægerne ikke erkendendes ved og hævde at det er sygdommens symptomer der er hoved sagligt for problematikken..

 

Af Yusuf

 

 

< Forrige		Næste >