Patientrådgiveren / bistandsværgen
Kære Alle 
Jeg er Abdulle Ahmed’s bistandsværge og patientrådgiver jeg vil hermed inviter alle de relevante foreninger, instanser og andre aktør eller interesseret privatpersoner til at deltag eller være opmærksom på Retsmødet i Holbæk d. 10 marts 2009 vedrørende fratagelse af hvervet som Abdulle Ahmed’s bistandsværge.
I det to et halv år jeg har været Abdulles patientrådgiver har jeg gået i møde et hav af udfordringer, forhindringer, uaccept, respektløshed, uprofessionalisme og uansvarlig fremgangsmetode i forbindelse med samarbejdet og kommunikationen angående Abdulle Ahmed og hans sag.
Siden jeg blev Abdulles bistandsværge har jeg prøvet at udføre mit hverv i samråd med Abdulle så vidt muligt som Sikringen tillod. Min opgave at sørge for at den retslig foranstaltning altså behandlingsdommen og farlighedsdekretet ikke udarter sig længere end nødvendigt samt bistå dømte med at udforme klageskrivelser og andre retsliganliggende.
Dette har jeg taget til efterfølge og har derefter rejst sagen om at udskrive Abdulle idet den fem åring behandlingsdom udgik d. 6 maj. 2007. Ved denne retssag dømte retten to år yderligere hovedsagligt på grund af der var udstedt farlighedsdekret fra Justitsministeriet.
Derefter igangsatte jeg en begæring om administrativ ophævelse af farlighedsdekretet ifølge $ 41 i Lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006. Forløbet med justitsministeriet er en hel historie for sig selv, så det vil jeg ikke tag op i denne korte beskrivelse af min handlingsforløb som Abdulles patientrådgiver/bistandsværge.
I min tid som Abdulles bistandsværge har ikke modtaget et eneste post eller brev fra Sikringen vedrørende Abdulle og hans foranstaltnings dom samt farlighedsdekretet. I slutning af år 2007 efter mange telefonopkald og skrivelser kom jeg i kontakt med Overlæge Per Balling der vist sig at være afdelingslæge og den læge der stod for største del af behandling af Abdulle siden han blev flyttet til Sikringen i slutningen af år 2001.
Jeg præsenteret mig og spurgte til hvordan Abdulle havde det generelt, der svaret Overlæge Per Balling Abdulle havde det dårligt og medicinen virke ikke på ham. Derefter videregav jeg Abdulles klagen over hvordan personalet bruger hans egne ting som afpresningsmiddel eller straf mod ham. Derefter fortsætte jeg med at fortælle Per Balling at Abdulle vil klage over den permanente og overdrevne tvangsmedicinering og bæltfiksering. Denne klagen havde Per Balling afvist og henviste mig til Benedikte Volfing.
I forlængelse af mit ovennævnte spørgsmål anmodet jeg Overlæge Per Balling om at arrangere eller gør et møde muligt, hvor jeg og en tolk Abdulle kender og føler sig tryg ved vil evt. deltag. Dette blev dråben for Overlæge Per Balling, idet han blev irriteret og vred over mine spørgsmål og anmodning. Overlæge Per Balling mistede kontrollen og i hans psykose af vred og irritation truet han med at afsatte mig som bistandsværge. Hvis jeg ikke stoppede med at stille for mange spørgsmål og ting der ikke rager mig eller har med mit hverv som bistandsværge. Jeg blev rystet over Overlægens intolerante uprofessionel måde at håndtere uenigheder på.
Jeg holdte lav profil i mange måneder i angst for at Overlæge Per Balling vil udfør det han havde truet mig med. Men dette viste sig at ikke hjælpe, idet advokat Niels Anker Rasmussen informeret mig om at Aalborg Politi havde modtaget en klage/anmodning om beskikkelse af en anden bistandsværge for Abdulle. I den anledning ønsket Aalborg Politi at advokat Niels Anker Rasmussen undersøgte forholdene samt Abdulles udtalelse.
Advokat Niels Anker Rasmussen besøgte Abdulle på Sikringen sammen med Abdulles far, der oplevede han at Abdulle savnede mig og spurgte meget til mig, dette tolket advokaten som Abdulles accept og tilfredshed med mig som hans bistandsværge. Advokaten Niels Anker Rasmussen videresendte sine iagttagelser til Aalborg politi og jeg troede det vil være det sidste jeg hørte til den sag.
Men i slutningen af 2008 får jeg brev fra Retten i Holbæk om at jeg skulle møde til et retsmøde på Sikringen angående ændring af bistandsværge. Til retsmødet lykkes det mig med skæbnens vilje at få en halv time med Abdulle før retsmødet. Ved mødet kom jeg sammen med Abdulle der var fikseret oppegående samt to vagter, i lokalet var dommer Hallenberg, overlæge Per Balling, socialrådgiveren og advokat Niels A. Rasmussen.
Kort tid efter mødet startede spurgte dommeren og advokaten Abdulle om hvor vidt han stadig ønskede mig som hans bistandsværge, der svaret Abdulle i modsætning til Per Balling og socialrådgiverens forventning, at han stadigvæk vil have mig som hans patientrådgiver. Derefter besluttede personalet at han ikke kunne deltag i resten af retsmødet.
Efter en halv time med anklagerens spørgsmål omkring personalet og Per Ballings påstand om misbrug af hvervet. Besluttede anklageren at tag kort pause, efter pausen sagde anklageren at de ikke vil føre sagen videre og vil prøve at samarbejde. Dette blev jeg glad for at høre i retten for det var det som jeg hungrede efter, nemlig samarbejdsvillighed.
Men desværre sket der ingen ændring i måden lægerne undgik mine anmodninger samt mine brev og telefonopkald. D. 23 december afviser Per Balling mit først begæring om aktindsigt i Abdulle behandling i form af lægejournal og tvangsprotokoller.
Episoden som Overlæge Per Balling bruger som undskyldning for at afsatte mig som bistandsværge har foregået på Sikringen d. 4 januar 2009. I forbindelse med forberedelsen af en klageskrivelse til psykiatriledelsen angående ulovlig bæltfiksering af oppegående patienter besøgte jeg Abdulle ledsaget af hans storbror.
Yusuf Ahmed har ikke kunne besøg Abdulle i 6 år siden 2003, og på grund overlægerne forbud mod besøg af søskende, overtalte han mig til tag videokamera med og optage Abdulle hvis personalet og lægerne tillader. Jeg lagde på ingen måde skjul på min hensigter med videokameraet og anmodet om at kunne få lov til optage Abdulle i slutning af besøget, som det lykkes mig i forrige besøg. Personalet tog videokameraet fra mig ved skabene hvor overvågningsrummet er ( efter 2 dør).
Efter 20 minutter inde besøget kommer en af personalet løbende hent til mig foran Abdulle og fortalte mig at videokameraet var tændt og må derfor konfiskeres. Jeg bad personalet om trækker os udefra værelset for at undgå at Abdulle så vores diskussion. Derefter spurgte jeg vedkommende om hvem eller hvordan videokameraet kunne optage??
Det vidste personen ikke og henviste mig til overlæge Per Balling. I samme øjeblik træk en anden personale mig i trøjen rimelig voldsom og sagde at jeg bare skulle vente. Jeg blev utilfreds med personalets forklaring og meddelte at jeg følte mig forurettede og videokameraet ikke tilhørte mig, må derfor være nødsaget til at anmelde denne ulovlig tilbageholdelse eller konfiskering.
Dette fik personalet til at hurtig revurdere deres og Per Ballings beslutning og ændrede det til at kun omfatte videobåndet, med andre ord fik jeg et tom videokamera. Jeg blev tvunget til at afslutte besøgt, og efter jeg kom ud fra Sikringen stod jeg tilbage med et forklaringsproblem over for Yusuf. Jeg forklarede ham hvad der skete og han havde svært ved tro på det, idet han havde en del privat optagelser på videobåndet.
Yusuf Ahmed prøvede at anmelde episoden ved Nykøbing Sjælland, men da det var en søndag var det ikke muligt. I stedet ringede vi til Holbæk Politi , hvor vi forklarede hvad der egentligt hændte inde på Sikringen, og overlæge Per Ballings ulovlig tilladelse til personalet om at tilbageholde videokameraet. Den betjent der havde vagten den givet dag valgt at ikke acceptere Yusuf’s anmeldelse og lagde røret på. Efter mange forgæves opringninger svaret den samme betjent i Holbæk Politi, hvor han fortalte Yusuf at de ikke kunne blande sig i sådanne sager og at det ikke var politiets arbejd.
Efter nogle dage modtog jeg et brev fra Per Balling hvori han skriver at grundet til min uregelmæssig adfærd og andre patienters ret til anonymitet, har han besluttet at forbyde mig besøg hos Abdulle. Hvor han endvidere tilføjede at han til d.d. havde skrevet til Holbæk Politi med ønske om ad hoc at beskikke en andet bistandsværge for Abdulle imens retssagen kører. Udover det skrev han at videobåndet var udleveret til politiadvokat Hanne Sønderbech som en del af bevis til den kommende retssag.
Det har således ikke været muligt for mig at aflægge Abdulle besøg eller komme i forbindelse med ham af andre veje såsom telefon. Selvom advokat Niels Anker Rasmussen skrev til Sikringen hvori han skrev at Sikringen må acceptere og forholde sig til mig som Abdulles bistandsværge indtil der ligger en retslig afgørelse der siger noget andet.
§ 9.Stk. 2. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse
Dette respekteret overlæge Benedikte Volfing og overlæge Per Balling ikke, idet det ikke har lykkes Niels Anker Rasmussen at få dem til at acceptere og tillade patientrådgiveren besøg hos Abdulle. Til trods for jeg og advokat Niels Anker Rasmussen har psykiatriloven og bekendtgørelse om bistandsværger på vore side, har de ikke lykkes os at få overlægerne til at overholde disse love. Det er gået op for os at det er svært at få disse læger til at respektere og acceptere vore anmodninger og ret til aktindsigt.
Da de ikke engang acceptere eller respekter de grundlæggende retsprincip i deres profession og de gældende love. Ikke nok med det overtræder disser læger faktiske mange fundamentale rettigheder i det danske retsstat og de internationale menneskerettigheds organisationer. Lægerne svigtet i mange henseender og har endda taget ekstraordinær skridt for at isolere Abdulle fra mig og resten af hans familie, som har medført en hel del lovovertrædelser.
Åbent, tillidsfuldt samarbejd med patientens pårørende er altafgørende for patientens helbred samt lægens succes med behandling, og har man ikke en lægelig empati, sympati og respekt for medmenneskelighed, er det svært for at ikke sige umuligt at kunne implementere de ovennævnte kriterier og værdier.
“En læge må hverken aktivt eller passivt medvirke i procedurer eller aktiviteter, der indebærer inhuman, nedværdigende eller grusom behandling af mennesker.”
Kære Alle
Når man ser hvordan lægerne er over for mig, der lever i frihed kan man kun undrer sig over hvordan de er mod Abdulle der er i deres varetægt.
Når mine rettigheder som bistandsværge eller patientrådgiver bliver tilsidesat og trådt på ude i det fri danske retssamfund, kan man spørg sig selv hvilke mulighed har Abdulle for at hans rettigheder anerkendes af overlægerne på SIKRINGEN.
Jeg håber inderligt på at få al den hjælp der, så jeg derefter kan jeg hjælpe den person som lider mest under disse retssager i debatten i det hele taget, nemlig min klient Abdulle.
1) Telefonisk samtale
2) Besøg
3) Kopi af lægejournal
4)Tvangsprotokoller
5) Indsigt i Abdulles retslig post( som ikke er videresendt siden 2004)
6) Invitation til bedre og åben samarbejd
Sikringens svar
1) På grund af “mediasagen” har lægerne besluttet ingen telefonsamtale
2) Du må ikke besøg Abdulle fordi han bliver dårligere
3) Efter “samtale” med Abdulle besluttes at der ikke gives lægejournal
4) Der er ved at rejses en sag med henblik på at afsatte mig som Abdulles patientrådgiver, derfor kan der ikke udleveres tvangsprotokoller
5) Hvis jeg ikke stopper med at stille for mange spørgsmål afsattes jeg som patientrådgiver.
6) Ingen svar, men flere besøgs restriktioner og sanktioner mod mig og familien
Af hensyn til objektiviteten og tavshedspligten har jeg undladt en del information. Men har kun udtalt mig om hovedtrækkerne i det retslig i forbindelse med hvervet patientrådgiver /bistandsværge samt hvervets pligter.
MVH
Mohamud Ahmed
Bistandsværge/Patientrådgiver
Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
