Medicin mod skizofreni preller af på patienter med afrikansk baggrund. Patienter er blevet mere syge af deres medicin.
27-årige Abdulle Ahmed har været spændt fast i et bælte stort set hver eneste dag og flere gange om dagen, siden han blev indlaggt på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland i 2001. -
Flere af landets mest sindssyge patienter har fået medicin, der gjorde dem dårligere i stedet for at dæmpe symptomerne på deres sygdom – deriblandt 27-årige Abdulle Ahmed.
Det oplyser ledende overlæge Benedikte Volfing fra Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland, hvor landets mest sindssyge og farlige patienter er indlagt.
Hendes udmelding kommer, efter at Politiken har beskrevet, at en patient på Sikringen, 27-årige Abdulle Ahmed, er blevet spændt fast i bælte stort set hver eneste dag og flere gange om dagen, siden han blev indlagt i slutningen af 2001.
Abdulle Ahmeds familie anklager lægerne på Sikringen for at have ødelagt ham med tvang og store mængder antipsykotisk medicin med alvorlige bivirkninger.
Nødvendigt at afprøve ny medicin
Sikringen siger, at han er meget syg, og at medicinen ikke virker på ham.
»Vi har patienter, hvor den medicinske behandling ikke virker, og når så medicinalfirmaerne kommer med nye produkter, så er vi nødt til at prøve dem for at se, om det kan hjælpe patienterne af med deres vrangforestillinger. Jeg var til en konference for fire år siden, hvor det fremgik, at det nye stof, Abilify, var utroligt effektivt. Vi prøvede det så på nogle af vores patienter. Det er velkendt, at patienter bliver rastløse, urolige og får svært ved at sove, når de får ny medicin. Men her oplevede vi, at tre af vores patienter – deriblandt Abdulle – faktisk blev mere aggressive af medicinen«, siger Volfing.
Omvendt understreger hun, at en af patienterne fik det så godt af medicinen, at hans psykose blev så dæmpet, at han senere kunne udskrives fra landets eneste højsikrede hospital.
»Man kan så spørge, om vi skal holde op med at prøve ny medicin, fordi den gamle ikke har virket? Det mener jeg ikke, vi skal. Vi skal hele tiden prøve nyt. Når der er tale om de mest syge patienter, kan vi ikke på forhånd sige, om vi får et positivt resultat. Men en dag lykkes det at finde noget, der virker. Det gælder også for Abdulle«, siger Benedikte Volfing.
»Du stjæler mit blod«
Du har beskrevet, at I er nødt til at lægge Abdulle i bælte, fordi han er farlig og har overfaldet personalet. Men tror du ikke, at han angriber personalet, fordi han ikke vil spændes fast i et bælte?
»Nej, det er på grund af vrangforestillinger. Når patienten siger »Du stjæler mit blod, du stjæler mit hjerte«, når de har den opfattelse, at man vil pille hjertet ud af kroppen på dem, er det en naturlig forsvarsreaktion at slå fra sig. Så er vi nødt til at spænde dem fast for at kunne behandle dem«.
Familien er overbevist om, at det er medicinen, der gør Abdulle Ahmed syg?
»Han er kommet ind i det psykiatriske system, fordi han er syg. Han var i behandling i flere år for en psykisk sygdom, inden han kom på Sikringen. Det er der fuld dokumentation for. Men når medicinen ikke virker, så svarer det til at have en ubehandlet skizofreni. Når en psykose er ubehandlet, så starter en nedbrydningsproces af hjernen. Det ødelægger hjernen. Du kan se et hulrum i hjernen, der bliver større og større. Hjernevævet går simpelthen til grunde«.
Medicin virker ikke på afrikanere
Hvorfor hjælper medicinen ikke?
»Jeg har prøvet at undersøge det, for vi ser det problem for flere af vores patienter med afrikansk afstamning. Det mest effektive stof mod skizofreni – og det er Leponex – virker simpelthen ikke på afrikanerne, og jeg har hørt fra kolleger i udlandet, at de har de samme erfaringer. Jeg har været på konferencer, hvor jeg har spurgt producenten om, hvordan det kan være. De lovede at undersøge det, men svarede aldrig. Så det er lidt af et mysterium for os. Derfor må vi bruge andre former for behandling for at komme ind til patienten. Blandt andet musikterapi«.
Hvorfor må Abdulle Ahmeds familie kun besøge ham en gang om måneden?
»Det har vist sig, at han bliver dårligere, når han har haft besøg af familien. Det hænger sammen med, at de ikke vil anerkende, at han er meget syg. Hvis patienten får tillid til personalet, så kan det hjælpe på hans tilstand. Men hvis patienten får at vide af sin familie, at personalet er onde, så opstår der et misforhold, en ambivalens, så ved den skizofrene ikke, hvad der er godt eller skidt. Det gør ham forvirret og gør psykosen værre«.
Sikringen klar til at samarbejde
Lægerne på Sikringen og Abdulle Ahmeds familie ser meget forskelligt på hans situation. Tror du, der er en chance for, at I kan nærme jer hinanden?
»Det vil vi meget gerne, men vi har ingen tro på det. De forstår ikke sygdommen og vil ikke acceptere sygdommen. Det er ikke noget, vi er vant til. Sædvanligvis kan de pårørende godt se, at vedkommende er syg«.
Hvornår tror du, at I er færdige med at behandle Abdulle Ahmed?
»Jeg vil sige, at meget står og falder med, at vi får et konstruktivt samarbejde med familien. Vi kan ikke bare udskrive ham, så skal Justitsministeriet først vurdere, at han ikke længere er farlig. Han er her på et retsligt grundlag. Men hvis de virkelig bliver ved med at kæmpe imod, så kan der komme til at gå mange år. Jeg har tidligere sagt til dem, at jeg troede, at han ville være ude nu. Men sådan gik det ikke. Hvis de er positive og accepterer, at han er syg, så kan vi hjælpe ham, og så tror jeg ikke, at han er her på Sikringen, når han er 40 år«, siger Benedikte Volfing.
link: http://politiken.dk/indland/article650721.ece
RSS feed Comments
unknown
said:
 |
Lovligt forsøgsdyr Hello.......... Det er bare uvirkeligt at man velvidende bruger svage mennesker til et forskningsprojekt..med medicin producenternes nyeste produkter og regeringen har bevilliget så mange penge til bedre psykiatri???????? |
unknown
said:
 |
Medicin virker ikke ens på alle mennesker Sådan er det desværre. De sidste år er man blevet mere og mere klar over, at medicin ikke virker ens på gamle og børn, mænd og kvinder, afrikaner, asiater eller europæere. Desuden er al medicin, om den er baseret på kinesisk, afrikansk eller europæisk tradition, oprindelig fremstillet efter erfaring, altså eksperimentel. Man har prøvet sig frem, og hvis noget har virket, har man fortsat ad den vej. I afrikansk medicin har man, udover urter, dyr eller mineraler, brugt samtale og musikterapi. Det sidste har faktisk påvirket europæisk psykiatrisk medicin. Men i europæisk medicin har man tidligt også undersøgt, hvilke stoffer i f.eks plantemedicinen, der var virksomme. Man har så isoleret og koncentreret stoffet i pilleform, og endda fundet ud af at fremstille nogle stoffer kunstigt. Men når man så skulle teste medicinen, var det jo altid befolkningen i fabrikkens hjemland, der blev brugt som "forsøgsdyr". Da man fandt ud af, at medicin påvirker det ufødte barn, holdt man op med at teste på kvinder. Derfor er medicinen i dag testet mest på mænd fra Europa og Nordamerika, fordi de fleste medicinfirmaer kommer herfra. De tjener rigtigt mange penge, og bruger en stor del af dem i deres lobby-arbejde, og derfor er det også deres produkter, der bliver brugt først. Dette er mange læger opmærksomme på, og derfor har man opbygget f.eks. Cochrane-instituttet, hvor man nøje undersøger medicinfirmaernes metoder og påstande. I Tyskland er man kommet så langt, at man nu i en del tilfælde kan gentestes for, om en foreslået medicin virker på den pågældende patient. Men selv når dette er fuldt udbygget, vil det stadig være et eksperiment at tage medicin. Man må stole på, at lægen har en faglig stolthed, og gerne vil fremvise gode resultater, så han bliver anerkendt af sine kolleger. |
A.F. Dualeh
said:
|
Medicin kan og bliver brugt til alt andet end helbredende behandling Jo, man burte kunne stole på, at læger har en faglig stolthed mv, men vi ved også, at en del af stoltheden var det der drev Nazi Tysklands medicinske forsøg på de millioner af jøder man udsatte for Hitlers kemiske rensning! Med overlæge Benedikte Volfings racistiske udtalelser kan man ikke se bortfra at drage paralleller! |
Dr. UK USA and WWW
said:
 |
... Kender i udtrykket; at skide i bukserne af skræk? Hvor ofte mener du/I, du har prøvet det? Mange torturofre har, men det taler man jo ikke om. Det gør man heller ikke der, hvor Abdulle kom fra. |
Dr. DK Uk. USA And WWW
said:
 |
Hvor stor kompetence har Bent Hansen og Politiet, siden de er for medicinen ? Det fungerer ikke godt nok i dag. Vi har sager, hvor folk ikke tager deres medicin, og derfor begår de overfald. Det tåler samfundet ikke, og stigningen i antallet af psykisk syge kriminelle viser, at vi er nødt til at tage problemet alvorligt,« siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), der vurderer, at udspillet koster op mod 80 mio. kr. Både hos politiforbundet og i politiets ledelse modtages udspillet med begejstring |
Kaneeco
said:
|
... Behandlingen som Benedikte hævdende at hjælper patienterne er ikke den retter behandling, men tværdigt imod dobbelt straf mode uskyldigt mennesker som i forvejen blev straffet af systemet . |
Yusuf info
said:
|
Benedikte volfing og Per Balling er farlig menneskee PS. Vis det ikke til AA Et andet eksempel er en 28-årig afrikansk-dansk mand, der er dybt psykotisk. Han har været indlagt på en række psykiatriske afdelinger gennem de seneste 15 år, hvilket vil sige, at han, siden han var 13 år, har fået det gradvist værre, fordi hans skizofreni har udviklet sig. Benedikte Volfing forklarer, at han har smadret et utal af toiletter og håndvaske, fordi han er bange for at blive suget ud gennem afløb. Han ikke vil besørge på et toilet, fordi det er for farligt for ham. »Vi kan ikke medicinere os ud af det problem eller bruge mere personale til ham, end vi i forvejen gør. Vi er så mange ansatte, at vi kunne lægge os på patienterne konstant, men det er der ingen pointe i. Derimod vil bedre fysiske rammer formentlig kunne give bedre muligheder, hvis f.eks. patienterne havde større rum, som var indrettet, så de kunne opholde sig frit bag en meterhøj forhindring, som forhindrede at dem i at slå på personalet. Derved kunne patienten få samvær og behandling uden brug af fiksering,« siger Benedikte Volfing. Sikringens håndtering af den 28-årige mand blev også bemærket af CPT, som fandt, at både den oppegående fiksering og bæltefiksering i seng i både fire og seks måneder var helt uacceptabel. Forholdene er blevet forbedret med psykiatriloven fra 2007, som fastslår, at medicinsk tilsyn af en tvangsfiksering skal sker hver fjerde time, at fiksering mere end 24 timer skal registreres i en særlig protokol, og at beslutning om at udvide fiksering i mere end 48 timer skal underkastes en kritisk vurdering af en udefrakommende, uafhængig psykiater. Komiteen vurderer dog fortsat, at den danske lovgivning holder en dør åben for misbrug af tvang, fordi det ikke klart fremgår, at fiksering eller andre foranstaltninger skal ophøre, så snart der ikke er akut fare for skade eller voldsom sindsbevægelse hos patienten. Komiteen fremhæver, at tvang ikke må bruges som et middel til at forebygge forventet fare eller til at ændre en persons adfærd. Beder om hånd- og fodremme Benedikte Volfing oplyser, at Sikringen overholder alle regler om tilsyn, og når patienterne ikke længere bliver oppegående fikseret, er konsekvensen, at flere bliver isoleret bag en låst dør på deres værelser eller bæltefikseret i seng, og at personalet i ekstraordinære situationer bruger højere doser medicin. »Vi har i enkelte situationer valgt at bedøve den 28-årige med medicin, fordi vi ikke kan håndtere ham oppegående med remme, og fordi det er for farligt at have ham i bad, uden at vi kan styre ham. Han er så sindssyg, at han ikke kan vaske sig selv. I den situation og efter en periode, hvor han har været svært urenlig, fandt vi det nødvendig at give ham et barbitursyrepræparat, som man normalt bruger på anæstesiafdelingen. Vi gav ham en enormt høj dosis for at få ham ned i et leje, hvor vi kunne håndtere ham,« siger Benedikte Volfing. Den 28-årige har siden klaget til Sundhedsministeren og til Patientklagenævnet, fordi han ønsker at blive fikseret oppegående, så han kan være mere mobil frem for at blive fastspændt til sin seng. Kemisk spændetrøje Benedikte Volfing erkender, at øget medicinering er et alternativ til hånd- og fodremme. Både i Fran-krig og England kan personalet håndtere alle psykisk syge patienter med langt færre tvangsforanstaltninger – men med brug af mere medicin. »Det er også en mulighed her. Vi kan give dem en kemisk spændetrøje på og gøre ligesom i England, hvor de medicinerer patienter så voldsomt, at de kan placere dem i en sækkestol i en tilstand, hvor de ikke kan rejse sig op. Men det er ikke en tilfredsstillende løsning, fordi vi mister kontakten til patienterne og dermed muligheden for at give dem behandling. Og det er jo derfor, de er her,« siger Benedikte Volfing. Islændinge eksporterer til Finland Hun kritiserer lederen af Torturkomitéens delegation, den islandske psykiater Petur Hauksson, for at kritisere den danske brug af tvang, fordi han kommer fra en helt anden tradition i sit arbejde som psykoanalytiker, og fordi hans eget land, Island, slet ikke har noget tilbud til denne gruppe patienter, som eksporteres til en institution i Finland. Petur Hauksson fastholder imidlertid komiteens kritik og fremhæver, at rapportens bemærkninger er baseret på en indstilling fra repræsentanter fra de 47 medlemslande. »Kritikken er først og fremmest rettet mod, at et land som Danmark bruger så megen tvang inden for psykiatrien, og at I fortsætter med det, til trods for at komiteen kritiserede det i 2002. Det er svært at tro på, at det skal være nødvendigt at fiksere patienter i flere dage,« siger Petur Hauksson http://www.dagensmedicin.dk/stuegang/2009/03/09/her-slar-patienterne-med-k/ |
Dr. DK Uk. USA And WWW
said:
|
Abdulle var ufrivillig over 12 år,lægerne bruger ham som forsøgsperson med antipsykotisk stoffer forsøgspersone: Den Centrale Videnskabsetiske Komité godkender hvilke medicinske test, der må foretages på mennesker i Danmark. Ifølge komiteen skal Helsinki-deklarationen imidlertid forstås sådan, at der ikke må udføres forsøg, hvor nogle forsøgspersoner får en dårligere behandling end den bedst tilgængelige. Formanden Johannes Gaub siger, at komiteen ikke ville godkende en ansøgning om at lave placeboforsøg på skizofrene i Danmark.. Hvad kalder man det Benedikte og PiaBalling forsøger sig med påAbulle Ahmeds lang forløb? Erdet? 1 Behandling 2 Straf 3 Test 4 Dom 5 Forsøg |
Bavijanen
said:
 |
Force-medication. Free this innocent man for the sake of his life, so the employees of the danish government, especially the doctors can't make anymore dangerous attacks to him. Doctors of 'proffession' which is a great parallel to the doctors of Gestapo, and ought to be prosecuted to the court of Strassbourg, so they not are in anymore danger to Abdulle or other patients. |
Bavijanen
said:
|
Hippecret! Benedikte criticises Petur Hauksson for knowing the culture of the treatment in DK. No doubt about which kind of arrogance this women shows, makes the communication to a clear solution, impossible. She criticises England for the extreme use of medical force, well look in that institution where she is the leader; a man had for seven years being exposed to extreme use of medical force AND bed-restraint. |
el.beth
said:
 |
Derfor kommer turen nu til indvandrerne! Red livet og sig nej! Sig nej til at blive screenet for depression. Sig nej til psykofarmaka. Sig nej til en gentagelse af 1939. |
| < Forrige | Næste > |
|---|
